Rygestop

Efter forskellige overvejelser og beslutninger har jeg af egen drift tilmeldt mig et tilbudt rygestopkursus, der startede d. 22. januar 2008.

Fastsættelsen af dagen for rygestoppet blev bestemt af kursuslederen til at foregå lørdag d. 2. februar omkring midnat, hvilket ikke passede ind i mine planer, da jeg selv ville afgøre selve tidspunktet.

Jeg besluttede mig til at stoppe min rygeafhængighed, torsdag d. 31. januar, hvor jeg, næsten rituelt, ville gøre det til en nydelse at sige farvel til og ryge min sidste cigaret, min sidste cigarillos og min sidste stopper – piberygning. I den forbindelse, bestemte jeg mig for, hvilken pibe, jeg ville benytte til denne sidste nydelse - og valgte min senest indkøbte merskumspibe.

Det blev en dejlig oplevelse, et helt ritual, kan man vel nærmest kalde det, hvilket det også var afgjort til at blive, da jeg havde været storryger i mere end 30 år.

Jeg benytter ikke nikotinerstatning, for det tror jeg kun forhaler processen, men bruger selvsuggestion, hvor ord som frihed, uafhængighed, lettelse og ”det er let at rygestoppe” er vigtige værdier ved min tobaksafvænning

Det var helt underligt at være ude at handle i dag uden at tænke på eller ha’ tanke om at skulle købe smøger.

Efter handlen besøgte vi Kim, der købte karlekammerskab via ”Kræftens Bekæmpelse” – meget apropos til min situation”, da det rygestopkursus, jeg er tilmeldt, er arrangeret af foreningen. Det generede mig ikke på noget tidspunkt den dag, at jeg havde fravalgt røgen, så mon ikke det er et tegn på, at tiden og jeg er moden til et rygestop?

Min eneste forberedelse til rygestoppet var at finde de værdier, der kunne tilfredsstille mig ved et rygestop.

Jeg har været sur, irritabel og nikotin-hungrende hele dagen, og oveni er Børge syg og kærlighedshungrende. Jeg går nok tidligt i seng, så denne møgdag kan få en ende og forsvinde over i fortiden.

Jeg ville ha’ forsvoret, at jeg nogensinde ville komme til at udtrykke mig så negativt omkring et livsbekræftende tidspunkt som en almindelig hverdag er, men det HAR været en ØVdag.

Jeg giver for resten ikke for fem flade ører for rygestopkurset, fordi vi for det første er alt for mange på holdet, ca. 18 personer, hvilket ikke levner plads til den enkelte og den enkeltes problemer, behov, tanker og reaktioner.

For det andet fordi personen, som jeg nægter at kalde underviser ikke aner, hvordan man griber negative følelser an

– dvs. at der er nogen, der finder at rygestoppet er en straf, hvilket det ikke kan være, da man selv har valgt at rygestoppe.

Og for det tredje, fordi hun ikke aner, hvilke ”redskaber”, hun skal give os, når vi render ind i problemer a la den, jeg var ude for i går, og som var en rigtig ØVdag.

Da jeg sagde til Børge , at jeg ikke yderligere ville deltage i kurset, blev han sur, fordi han tror, at min motivering er baseret på kurset

Ved hans surhed tænkte jeg bare, at hvis jeg stadig er ikkeryger om en uge, skyldes det min egen vilje og kamp og ikke, at en inkompetent dame leder noget, hun kalder et ”rygestopkursus”!

I stedet vil jeg bruge mine ressourcer og egne motiveringer for at stoppe afhængigheden i stedet for at blive sur over manglende kompetence fra en kursusleders side

- og her står jeg så i dag efter at ha’ skældt ud over al den spildtid, jeg synes, at jeg har brugt.

Jeg er stadig ikkeryger men er ikke helt så hysterisk omkring behovet som tidligere... og skælder heller ikke ud over inkompetence eller tilsvarende negative udtalelser

Dagen i går var næsten ligeså slem som min ØVdag i mandags, d. 5.februar, og dagen i dag har også krævet meget selvdisciplin, stædighed og holden fast ved de værdier ved rygestoppet, som jeg satte – eller rettere jeg fandt frem til – for en uge siden.

Al den koncentrering om at fjerne fokus fra smøgtrangen tapper mig for energi og stjæler min koncentration og skrivelyst, så lige nu tænker jeg på, hvornår den forbistrede smøgtrang/nikotinhunger forsvinder, fordi den er så krævende i min hverdag.

Jeg spurgte Børge , der er tidligere ryger, om, hvornår behovet eller ”suset”, som jeg kalder det, ville ophøre, fordi han måtte kende til reaktionerne og havde erfaringen i forb.m. et rygestop. Men der var ingen trøst at hente, for han fortalte nemlig, at hans smøgtrang fortsatte i flere måneder

Det eneste jeg håber på lige nu er, at perioderne mellem behovet for nikotin forøges for hver dag

- jo, det må være ordet ’forøges’, der skal bruges. Jeg var lige pludselig i tvivl om mit ordvalg: ”forøges kontra formindskes”!...

Jeg skriver en slags dagbog over min rygeafvænning, fordi jeg tror, at skrivningen og læsningen af min dag uden røg kan være med til at hjælpe mig, hver gang jeg får lyst til en smøg, men

I dag bliver en slem eller grim dag for mig. Den værste i mit rygefravalg, for i dag skal jeg i gang med at pakke alle mine piber væk… - og det bliver en hård tørn, fordi alle mine piber har affektionsværdi, da næsten hver eneste af dem frembringer glade tanker og minder.

Det sværeste bliver at fjerne de piber, der oveni nydelsen af at ryge på dem også henter nostalgiske følelser frem som f.eks. årgangspiben og merskumspiberne, som jeg har fået ved specielle lejligheder som f.eks. fødselsdage.

Det lyder banalt. Men jeg kommer til at savne alle de stunder, hvor jeg enten har røget på piberne eller de dage, hvor jeg har valgt piben fra og for nemheds skyld har tændt en cigaret, så piberne har samlet støv og har skullet støves af samt pudses med næsefedt, hvilket vil sige, at jeg med en finger har gnedet på min næse for at kunne bruge ”næsefedtet” til at gøre piben flot, skinnende og klar til næste ”stopper”.

Jeg tror, at afskeden med mine piber er den største forsagelse i forb.m. mit rygestop og det sværeste valg i hele min fravælgelse af tobak...

Ak Ja! Livet og de valg man træffer er ofte svære at gennemleve men ... en beslutning er og bliver en beslutning ... og jeg VIL sgu være røgfri

- og så er det fandeme for banalt af mig at lægge mærke til de tårer, der sidder parate tæt på mine øjenvipper, på grund af noget så åndssvagt som fravalg af røg ... og hermed også piber og tobak!

Spørgsmålet forvirrede mig, for var det den dag, hvor jeg besluttede, at jeg ville stoppe med at ryge.

Egentligt kan man vel ikke kalde sig ikkeryger så længe, at nikotinhungeren med jævne sus kræver tilfredsstillelse

Jeg er meget i tvivl, hvilket nok ikke er særligt hensigtsmæssigt sat i forhold til de værdier, jeg har fundet frem til ved et rygestop!

Jeg har været mere end meget smøgtrængende i dag specielt efter at ha’ tygget nikotintyggegummi, så nu har jeg besluttet mig for at læse bogen: ”Røgfri” af Jan Geurtz endnu engang, fordi den hjælper mig i min motivering. Selvfølgelig vil jeg ikke følge hans anvisninger om at ryge ved bestemte passager, men jeg vil bide mærke i, hvilke mekanismer han bruger for at få mig til at ønske at blive røgfri og derudfra drage nytte af dem.

Jeg har valgt at blive røgfri og dermed fri af afhængighed og får der igennem frihed til at vælge samt en følelse af lettelse ved at kunne fravælge. Disse fravalg KAN gøre ondt, men er nødvendige, hvis man virkelig ønsker frihed til at handle, som man vil, hvilket er præcis dét, jeg har valgt

Det GØR ondt at vælge fra – men kun i pausen mellem valgene, for derefter kommer præmieringen i form af det frie valg, hvorved man måske bliver fri til at fravælge alt det, der er usundt for ens sjæleliv ... det ved ingen

Jeg er ved at nærme mig det tidspunkt, hvor jeg vil lægge mit hoved på puden og skue ud over den forgangne dags glæder og sorger.

7 timer uden nikotinhunger og ingen trang til røg er noget der løfter glæden efter en træls dag, så nu vil jeg gå morgendagen fortrøstningsfuldt i møde.

Der var ingen tobakstrang eller nikotinhunger kun en lille vemodig tanke om, at det kunne være lækkert lige at mærke lidt røgkriller i halsen og betragte den velkendte blågrå og tynde røgsøjle, der plejer at bevæge sig fra mit svælg og ud i rummet, en gammelkendt glæde eller belastning, der har for skik at følge med ved indtagelsen af min morgenkaffe.

Det er lidt underligt ikke at opleve det sædvanlige sus fra en savnet smøg, specielt da jeg var udsat for ekstra voldsom nikotinhunger i går. En hunger, der fortsatte hele dagen og frem til ved 20-tiden, hvor den pist forsvandt fra det ene øjeblik til det andet som toge i natten...

Børge er begyndt at stille sig tvivlende og krævende over for mit selvvalgte rygestop, der er baseret på min egen vilje, hvilket har gjort mig vred, netop fordi jeg fra starten af har sagt, at mit rygestop er mit eget frie valg

I dag satte jeg ham stolen for døren ved at sige, at hvis han fremturede i sin fanatisme over for mine reaktioner pga. mangel på røg, så ville jeg påbegynde min rygning igen, da rygestoppet fra min side - for at lykkes - skal være ledet af min egen frie vilje og mit eget frie valg, og ikke fordi Børge med sin surhed, skuffelse eller antirygerfanatisme ønsker mig røgfri.

Børge er én af de personer og tidligere rygere, som man skal holde sig hundreder af km. fra, fordi en sådan antiryger kan få sådan én som mig til at begynde rygningen igen trods fornuft!

Jeg hár perioder, hvor jeg længes efter røgen, der skaber et smukt motiv i de lysende striber, som vintersolen lægger på mine omgivelser, hvilket kan betyde, at jeg, hvis jeg bliver provokeret for meget fra min kære ægtefælles side ud fra et dogmatisk og fanatisk synspunkt, sagtens kan finde på at vælge røgen igen

Man må håbe, at Børge har forstået mit lille vrede ’foredrag’, som jeg afholdt i sommerhuset i dag ... for så indædt villig til at lægge røgen på hylden, er jeg nu stadig ikke

- fordi jeg savner lugten, smagen og ikke mindst synet af den røgsøjle en smøg efterlader i et rum!

Som et apropos til notatet i går, så er mit krav for at stoppe med at ryge, at jeg har en valgmulighed

Jeg skál ha’ en mulighed for at vælge fra og til, hvilket vil sige, at der skal ligge smøger frit fremme, som jeg kan sige nej til.

Da vi kørte hjem fra vores sommerhus i dag, glemte jeg smøgerne, som jeg havde slæbt med derop, for at ha’ mit frie fravalg for øje, fordi jeg stadig er ny ikkeryger.

Pludselig opdagede jeg, at jeg havde glemt smøgerne – et psykologisk øjeblik – for da jeg er ny ikkeryger blev jeg straks smøgtrængende pga. den manglende valgmulighed, så da vi købte ind i ALDI, lagde jeg en pakke smøger ned på båndet, fordi jeg kendte min egen mekanisme, hvor jeg skulle ha’ muligheden for at fravælge min smøgtrang.

Uanset hans følelser i den forbindelse, satte jeg ham endnu engang stolen for døren mht. min vilje kontra hans og sagde, at hvis ikke han blandede sig uden om mit rygestop, ville jeg starte op igen, som provokation, hvilket jeg desværre kunne sige med ren samvittighed, fordi jeg faktisk savner synet af røgen og smagen fra smøgerne – og også kunne lide at ryge

Jeg overvejer at begynde at ryge igen, fordi jeg sætter et spørgsmålstegn ved mit frie valg, når min mand konstant checker mig mht. mit rygestop som f.eks.

Når jeg tager en lille æske – indeholdende pastiller - op af jakkelommen og lægger ned i min bukselomme, er han der hurtigt med sin replik!: "Hvad var det du lagde i lommen" eller,

når jeg sidder ved pc’en og begår et og andet, som jeg har lyst til at foretage mig her og nu, så kommer han jævnligt og checker, om jeg ryger ... eller, eller!

Jeg sætter derfor spørgsmålstegn ved mit eget frie valg og uden det, kan jeg ikke tage mit rygestop alvorligt og kan lige så godt begynde at ryge igen!

Min indre "driver" for rygestop er forsvundet, pga. Børges mistro og kontrolleren af ”om jeg snyder”

På grund af ”driversvigtet” er jeg nød til at finde andre eller flere værdier som erstatning for mit rygestop.

Indtil jeg har fundet yderligere magtfulde ”drivere”, har jeg valgt, at jeg må ryge én smøg hver nat, inden sovetid, men ud fra devisen; at vælge til eller fra med tanke på, at rygestoppet vedblivende skal være en realitet, hvilket fordrer, at jeg udvider mine værdier, så faktorer inddrages, som jeg ikke havde taget med ind i mine overvejelser, da jeg i første omgang besluttede at stoppe med at ryge. Det kunne eksempelvis være

En sådan værdisætning kræver, at min kære mand respekterer min integritet, også selvom han ikke forstår baggrunden for mit valg af værdier i forbindelse med et rygestop. Værdier, jeg har indsat som erstatning for min tidligere glæde ved rygningen, hvor det frie valg ikke eksisterede i og med, at smøgen bestemte over mig og ikke som det burde være

6. marts 2008

Jeg er en tænker og griber derfor mit rygestop an ved hjælp af min psyke i stedet for at benytte mig af deciderede fysiske erstatninger som f.eks. kager, slik, en cykeltur, ’en lille én’, en løbetur etc., derfor måtte jeg, da jeg alvorligt overvejede at stoppe med at ryge, finde en erstatning i form af værdier, som jég ønskede, skulle erstatte tobakken

- værdier som jeg tidligere har nævnt:

1) ”det er let at rygestoppe”,

2) ”tobak er ikke forbudt”

3) ”det er mit eget frie valg”

men nu også med tilføjelsen:

4) ”frihed til frit at vælge”

I starten, ved tanken om et fuldstændigt rygestop, var jeg grebet af to modstridende ængstelser.

På den ene side var jeg nervøs for, at et rygestop ikke ville lykkes, og på den anden side var jeg angst for at stoppe, fordi det betød, at jeg resten af mit liv ville savne smøgerne?…

Det første er jeg vel ikke rigtigt nervøs for mere, fordi jeg har min stædighed til hjælp (der er yderst nyttig) mens det andet punkt kræver en virkelig motivering, fordi det betyder, at jeg ikke skal, kan eller må ryge resten af mit liv (i modstrid med punkt 2) da jeg som tidligere ryger er kodet til rygning og let ”falder i grøften igen” ... og så ender jeg let i angst nr. ét!

Det virker som en skrue uden ende og skal derfor behandles alvorligt med spørgsmålene om:

Vil jeg virkeligt rygestoppe

– et spørgsmål om beslutning…

eller vil jeg stoppe med rygningens åg i en periode

– rygestoppet er kun et forsøg…

Dét ér spørgsmål, der kræver sine svar ... og en beslutning!

7. marts 2008

Jeg føler mærkværdigt nok ikke, at jeg har spillet fallit ved i et par dage at have valgt at tage en smøg lige før sovetid. Tværtimod tror jeg, at jeg er blevet psykisk stærkere og bedre stillet i mit fravalg af røg ved at have taget mig et par fridage fra rygestoppet, fordi jeg derved har givet mig selv tiden og muligheden for at kunne vælge til eller fra mht., om jeg nu også ønsker at afstå fra nikotinens slaveri.

Min beslutning i dag om, at mit rygestop skal fortsætte mit liv ud, er blandt andet fremkommet ud fra den tanke, at min mangeårige last, som jeg nu lægger bag mig, kan bevirke, at jeg vil kunne føle frihed og lettelse.

Lettelse fordi det pres, en ryger lever under pga. den evige tanke om at skaffe smøger, forsvinder i samme øjeblik beslutningen om rygestoppet er definitivt. Frihed, fordi den psykiske fordring på altid at have smøger i nærheden af sig vil være en saga blot, og ikke mindst den lettelse og frihed, der ligger i, at man bliver bevidst om, at en smøg valgt i en krisesituation er en indbildt lettelse, da stress kan løses via en mere hensigtsmæssig og konstruktiv metode end den løsning, som rygningen foregav at give

- man kan eksempelvist lade stressfaktoren gennemløbe den naturlige proces, som ens egen vilje fordrer, og som ikke-rygere benytter sig af.

12. marts 2008

Jeg indførte den 4.marts efter en vis desillusion omkring rygestoppet, at jeg måtte give mig selv en belønningssmøg, hver nat inden sovetid, fordi jeg havde bevist over for mig selv, at jeg havde rygningen under kontrol, var herre over min røgtrang og med lethed kunne droppe tobakken helt, når som helst jeg ønskede det.

Det gik mægtigt fint i starten.

Glad tænkte jeg, at jeg var blevet den lejlighedsryger, som jeg altid havde ønsket mig at være og, at jeg derfor ikke behøvede at kvitte smøgerne helt... men, men, men!

De sidste døgn har jeg overskredet min egen grænse, hvor den ene smøg stille er gledet over i tre og, hvor jeg må erkende, at min smøgtrang, hvis jeg fortsætter på samme vis, i løbet af meget kort tid, vil stige til mit gamle tobaksniveau.

Samtidig er jeg nød til at indrømme over for mig selv, at jeg aldrig bliver en lykkelig lejlighedsryger – egentligt tror jeg heller ikke, at der findes lykkelige rygere, fordi afhængigheden er forbundet med tobakkens glæder - og må indstille mig på at starte mit rygestop op helt forfra... ved dag nul, da jeg utroligt gerne vil befries for den last og det pres, som rygningen er og udgør, hvilket betyder, at jeg gentager mit tidligere ritual omkring kvitningen af smøgerne med læsningen af bogen: ”Rygestop” af Jan Geurtz, der har vist sig at hjælpe mig i mit forsæt, kombineret med nydelsen af og farvellet til min allersidste smøg ved sengetid samt, at jeg via selvsuggestion indprenter mig denne tanke:

- Jeg ønsker ikke at ryge ... aldrig mere!

26. marts 2008

Jeg har kvittet min ikkeryger periode, fordi dagen i dag krævede sin smøg.

Det er selvfølgelig meningen, at jeg kvitter smøgerne igen, men der vil gå lidt tid, førend jeg atter er parat!

Jeg fik mit livs chok, da Børge vækkede mig med ordene, ”At Grete var død, klokken 10 i formiddag”

- mit sidste bindeled til Sjælland … og min sidste kontakt til mit børnehjem, da hun var dén forstanderinde, der senere i mit liv gav anledning til mange glæder!

Jeg er meget ked af det og græder alt for ofte, så min reaktion på Børges måde at give mig beskeden på var helt uden proportioner.

Jeg ringede til mange af mine børnehjemsforbindelser for at fortælle om dødsfaldet

- og der findes ingen måde, hvorpå man kan videregive en sådan besked, hvilket er nøjagtig den bekendtgørelse jeg fik fra mine unger.

Vi har talt dødsfaldet igennem til hudløshed, fordi det også har stor betydning for dem, da det er deres BEDSTEmoder, kaldet ”morfar”, der er død

- det hjalp mig i min sorg at snakke med dem … og jeg lærte også, via dem, at forstå Børge i hans måde at håndtere dødsfaldet på…og videreformidle det!

Lørdag formiddag tager vi og ungerne til begravelse i Hejnsvig – Vestjylland!