Startside.

Hjerneblødning

   

 

Mange har spurgt, hvilken slags hjerneblødning jeg fik i 1983. Jeg var bare 31 år gammel.

Min bog 'På skyggesiden - beretningen om en hjerneblødning' er min oplevelse af sygdommen og bogen beskriver, hvordan jeg kom videre med livet. Se siden: 

På skyggesiden eller Pigen på gyngen.

mellemgaard udgaven. Aschehoug udgaven

Jeg blev ramt af en aneurismeblødning. Bristet blodkar...

Under en meget lang og kompliceret hjerneoperation fik jeg indopereret to clips i hjernen.

Clipsene sidder ved det store - L - i ordet 'Lige' på ovenstående tegning.

Uheldigvis for mig i den arterie som forsyner hjernen med blod. Derfor er en operation en absolut nødvendighed. 

Overlevelsesprocenten er lille, langt størstedelen af de 'ramte' får svære fysiske og psykiske handikap. 

Lige før jeg blev udskrevet fra sygehuset blev jeg testet af en Psykolog. En rutine man foretager ved alle hjerneopererede patienter - Man får testet sin IQ.

Jeg fik målt min IQ til 130...

Hjerneblødninger kan opstå i hjernevævet, i hjernens hulrum (ventrikelsystemet), i det smalle hulrum som ligger rundt om hjernen, eller de kan opstå mellem hjernehinderne.

Almindelige
Almindelige årsager til hjerneblødninger kan være åreforkalkning, forhøjet blodtryk eller problemer med blodstørkning p.g.a. høj alder.

Specielle
Karmisdannelser er en anden årsag til hjerneblødninger, og der er to store grupper: 

1. "Aneurismer" er små udposninger på pulsårerne. 

2. "Arteriovenøse" misdannelser er medfødte bundter af kar som ikke har udviklet sig normalt i fosterlivet. I sjældne tilfælde kan misdannelser opstå i forbindelse med en hjernesvulst.

Aneurismer er små udposninger på pulsårerne i hjernen. De optræder hyppigst der, hvor de store pulsårer på bunden af hjernen deler sig. På delingsstedet kan der være en svaghed i den elastiske karvæg. Med årene kan noget af karvæggen pumpe sig op som en ballon.

 

Ved en blodtryksstigning i forbindelse med anstrengelse kan "ballonen" pludselig springe og der kommer en kraftig blødning ud i de væskefyldte hulrum som findes under hjernen (subarachnoidalrummet). Det kan også bløde ind i hjernevævet. Personen føler et smæld i hovedet og bliver måske bevidstløs.

Blødningen stopper typisk når trykket i hovedet er så højt at det giver et modtryk. Når trykket atter falder, vågner patienten lidt op, men kan være bevidsthedssvækket med hovedpine og kvalme.

På hospitalet vil der blive foretaget CT-skanning og eventuelt undersøgelse af rygmarvsvæsken. Hvis der påvises en subarachnoidalblødning overflyttes patienten til neurokirurgisk intensivafdeling.

Når tilstanden er stabil, udføres en arteriografi for at påvise aneurismet så det kan behandles. 


Hvis vejrtrækningen er dårlig behandles med respirator. Eventuelt kan trykket i hovedet aflastes med et dræn ind i de væskefyldte hulrum.

Hvis et aneurisme har blødt, er der en høj risiko for at det vil bløde igen, og da blødningerne er livstruende, er det vigtigt at nedsætte risikoen for nye blødninger.
Ved en operation sættes der en lille klips på aneurismets hals så det aflukkes fra blodbanen hvorved det ikke kan bløde. 

Se illustrationen 

      

Nogle aneurismer er vanskelige at nå ved operation, men lettere at nå fra indersiden af karrene. Gennem det kateter som er ført op ved arteriografien, kan man indføre små metalspiraler (coils) i aneurismet. Herved størkner blodet i aneurismet.

Den indvendige Bombe...

Uddrag af artikel bragt i Århus Stiftstidende den 25. marts. 2007, skrevet af Læge Karsten Ruge

 Et aneurisme er en udposning på en af legemets pulsårer. Det kommer fra græsk (aneurysma) og betyder udvidelse eller dilatation. 

   Allerede Galen, den græske læge der bosatte sig i Rom (129-216 e. Kr.), beskrev lidelsen. Sådanne udvidelser kan findes både på hovedpulsåren (aorta) i bughulen , i brysthulen, i hjernen, men kan også findes i pulsårerne i arme og ben. Der er tale om en sygdom, der først og fremmest udspiller sig, når man er over de 50 år. Årsagen er en svaghed i pulsårevæggen.
    Det mest almindelige i vore dage er, at pulsåren er svækket på grund af åreforkalkning og så er vi igen havnet i tobaksrygning, usund levevis, højt kolesteroltal og andre slagord, som visse patienter ikke gider at høre på.
    Tidligere havde syfilis en ødelæggende virkning på pulsårerne, så det var en almindelig senkomplikation hos syfilitikere. Nu om stunder er det jo ikke til at opdrive en ubehandlet syfilis, så det er ikke den slags patienter, vi falder over i hverdagen.
    Arveligheden er primært hos mænd. Det er i det hele taget en mandesygdom. Der er fem gange så mange mænd, der får aneurismer i bug- og brysthule og anbefalingen om kontrol gælder da også de mænd, hvor en far eller bror har haft et aneurisme.

Oldtidsoperation

I oldtiden havde man aneurismer i både arme og ben. De opstod som følge af skader. Der er nok faldet mangen et drøjt hug under martialsk udfoldelse, men også andre ulykker har beskadiget lemmernes pulsårer således, at der opstod aneurismer.
    Man ved, at den græske læge Antyllos, der levede i det 2. århundrede e. Kr. lavede aneurisme-operationer og gav en god beskrivelse af operationsmetoden. Hvad han skrev, er desværre gået tabt, men en anden senere græsk læge i Rom Oribasius (cirka 320-400 e. Kr.), der var kejserlig læge, har heldigvis afskrevet operations-beskrivelserne fra Antyllos, så derfra ved vi, at hans operationer var ganske avancerede.

Aneurismer i hjernen

De aneurismer, man har i hjernen, opfører sig lidt på en anden måde. Hjernen er omgivet af tre hinder. Brister et aneurisme, vil blodet løbe ud mellem den inderste og den mellemste af hjernehinderne. Det kaldes subaraknoidalrummet, og symptomerne er så dramatiske, at den gode gamle betegnelse - et slagtilfælde - er helt berettiget. Her er der tale om en sygdom, der ses i alderen 40-60 år, og den er lidt hyppigere hos kvinder. Også disse aneurismer kan være arvelige, men kan også være en medfødt "støbefejl" i hjernens pulsårer.
    De fleste beskriver et smæld i hovedet. Voldsom hovedpine. Kvalme. Synsforstyrrelser. Opkastninger. Forvirring og besvimelse. Det ender med døden, såfremt man ikke hurtigt havner på sygehus. Der er omkring 600 patienter årligt med denne akutte tilstand. Tidligere måtte man ind i hjernen og finde den blødende udposning. Så satte man en klips på, og forhåbentlig standsede blødningen.
    Her skulle man ikke ryste på hænderne, skulle jeg hilse at sige!
    Nu bruges - hvis muligt - en metode, hvor man går ind i lyskens pulsåre med en sonde og arbejder sig op i hjernens pulsåresystem for der at finde frem til aneurismet indefra. Så udfylder man udposningen med små, tynde metaltråde (en slags mikroskopisk ståluld). Det får blodet til at koagulere i aneurismet, som dermed er sat ud af drift. Behandlingen kaldes coiling. En tredjedel af patienterne med en sådan subaracnoidalblødning dør i den akutte fase. Andre får hjerneskader.

Tyste symptomer

Aneurismer har det med ikke at give symptomer, før de brister. Efterfølgende kan patienter med et aneurisme i hjernen oplyse, at de da havde haft lidt synsforstyrrelser og hovedpine. 
    

Læs mere: Apopleksi

  Barndommens åg.     Mælkebøttebørn.      På skyggesiden.      På skyggesiden - Pigen på gyngen.      Lad håbet komme indenfor.   

 Startside.