Apopleksi

Anne Lützhöft - forfatter

Ham jeg adlyder

Forfatter

Børnehjemsunge

Hjerneblødning

Skriv til mig

Apopleksi - Slagtilfælde

Den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark

En blodprop i hjernen har ofte fatale følger og kræver lynhurtig behandling,

Derfor er det vigtigt, at komme under behandling indenfor 3 timer.

Se de hyppigste symptomer nedenfor. Ring omgående 112 for hjælp...

Hvad er apopleksi?

På dansk også kaldt slagtilfælde, er en betegnelse for forskellige sygdomme. I 85% af tilfældene skyldes apopleksi en blodprop i hjernen og i 15% en blødning. Når en patient bliver ramt af en apopleksi, er det ikke blot patienten selv, men også den nærmeste familie, der bliver ramt. Pludselig opstår der vanskelige og uventede problemer på grund af mange fysiske og psykiske symptomer på en hjerneskade.

Familiens livsmønster, rollefordeling, økonomi og fremtidsmuligheder ændres radikalt.

Hvordan føles apopleksi?

Symptomerne på apopleksi kan være meget forskellige. De afhænger af hvor blodproppen eller blødningen sidder, og hvor stor den er. Symptomerne vil ofte kun komme fra den ene side af kroppen. Der vil sjældent være smerter i forbindelse med en blodprop i hjernen, men man kan få hovedpine i forbindelse med en hjerneblødning. Typisk viser apopleksi sig ved et eller flere af følgende symptomer:

Lammelse af arm
lammelse af ben
lammelse i den en side af ansigtet
talebesvær
forståelsesproblemer
synkeproblemer
blindhed i den ene halvdel af synsfeltet
koordinationsproblemer
balanceproblemer
gråd, der virker uforklarlig.

Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter.

Apopleksi er den hyppigste årsag til kronisk invaliditet i Danmark. Antallet af apopleksier pr. år ca. 15.000 tilfælde. Ca. 5.000 dør af sygdommen.

Omkring 1/4 af de apopleksiramte dør i forbindelse med selve anfaldet, mens 1/4 må på plejehjem og 1/4 får svære følger, men kan passes hjemme. Kun 1/4 kan vende tilbage til deres tidligere hverdag.

Hvordan viser apopleksien sig?

I mange tilfælde kommer sygdommen pludseligt og uden forvarsler. Hos mange er der forudgående træthed, hovedpine og snurrende fornemmelser i arme eller ben.

Psykologiske ændringer:

Når hjernen bliver påvirket opstår der meget ofte en generel træthed. Koncentrationsevnen nedsættes, og hukommelsen forringes, særligt overfor nye ting. Patientens følelser bliver påvirkede, vedkommende bliver mere nærtagende, lettere at røre og med tendens til gråd. Gråden kommer ved selv små belastninger. Nogle patienter rammes af såkaldt tvangsgråd, hvor gråden kan udløses ved ganske lette påvirkninger. Patienten er ikke så ulykkelig, som gråden kunne give anledning til at tro. Når patient og de pårørende får en forklaring herpå, aftager symptomerne ofte.

Sanseindtrykkene kan være påvirkede afhængig af, hvor apopleksien rammer. Det betyder, at patientens evne til at regne, skrive, synge, tale og opfatte egne legemsdele korrekt, kan være ophævet eller forstyrret. Et generende fænomen er det såkaldte neglekt, det vil sige manglende erkendelse af den ene side af kroppen og den ene side af rummet. Dette optræder oftest, når den venstre side af kroppen er ramt af apopleksien. Personen reagerer og opfører sig som om, »alt er ved det gamle«. Den syge side eksisterer ikke for den ramte person. Det giver anledning til mange problemer, særligt i genoptræningssituationen. Hvis en patient er klar over at, et ben er lammet og gangen vanskeliggjort, kan vedkommende lære at reagere relevant. Derimod er det vanskeligt at træne og opnå en hensigtsmæssig gangfunktion, hvis »man« tror, at »man« kan gå som vanligt.

Kommunikationen:

Efter en apopleksi opstår der ofte problemer med at kommunikere. Der kan være tale om manglende kontrol af taleapparatet på grund af muskulære forandringer i ansigt, tunge eller svælg. Dette kan give en uklar og forvansket udtale (dysartri). Egentlige sproglige forstyrrelser i form af vanskelighed ved at udtrykke sig og/eller ved at forstå ord, kaldes afasi.

I svære tilfælde kan sproget være så forstyrret, at der opstår »sort tale«, hvor ordene ikke kan forstås af andre. Patienten kan blive dybt ulykkelig over ikke at blive forstået. I nogle tilfælde kan det ses, at en sprogligt svært ramt patient ikke kan tale, men til gengæld synge. Talecentret og »synge-centret« sidder nemlig i hver sin hjernehalvdel. Heldigvis kan mimik og kropssprog være bevaret, så der er mulighed for at kommunikere. Det kræver stor tålmodighed og forståelse at omgås en person med afasi eller dysartri.

Depression:

Omkring halvdelen af apopleksi-patienterne rammes af egentlig depression.

Den ramte bliver deprimeret over, at det tidligere liv med arbejde og fritidsaktiviteter bliver totalt ændret. Selvrespekten forsvinder let i sådan en situation.