Startside.                              

                                                 

 

Idéen til bogen opstod, da Anne Lützhöft i 2002 arrangerede en børnehjemsfest for "gamle børn" af Boeslunde Børnehjem ved Skælskør, hvor hun voksede op i 1950’erne og 1960’erne. Hun erfarede gennem samtaler, at mange børnehjemsbørn havde fået problemer senere i livet efter udslusningen fra hjemmet.

Via Internettet og en efterlysning på hjemmesiden www.lutzhoeft.com kom Anne i kontakt med mange ’børnehjemsunger’, og det er deres historier -13 fantastiske beretninger -, som forfatteren har bearbejdet og skrevet til bogen "Mælkebøttebørn".

Anne har bl.a. villet sætte fokus på den omsorgssvigt, som disse anbragte børn har været udsat for.

De svigt som børnene udsattes for gennem opvæksten hos forældre, på institutioner, plejefamilier eller senere kontakter via de sociale myndigheder.

Mange tidligere institutionsbørn skammer sig over deres opvækst og skjuler for omverden, at de har været anbragt udenfor hjemmet. Anne har sågar oplevet, at nogle har holdt det hemmeligt for mand, svigerbørn, børn og børnebørn, fordi de har skammet sig over deres opvækst. Det vil sige, at de har holdt deres barndom skjult eller løjet om den ved ikke at ville oplyse om den del af deres liv både i forhold til omverdenen men i ligeså høj grad over for sig selv, hvilket i sidste ende betyder, at de har levet livet på en livsløgn.

Heldigvis har en lang række børnehjemsbørn indvilget i at berette om deres liv, nogle har ved de indledende samtaler forbeholdt sig ret til anonymitet, men af disse er der kun én, der har betinget sig anonymitet i bogen.

Anne har ved udvælgelsen af historierne lagt vægt på at dække en så lang tidsperiode som muligt, hvilket fremkommer ved, at den ældste deltager er 74 år gammel og den yngste 30 år – egentligt er den yngste deltager i bogen 7 år, da barnet indgår i en bedstefars beretning som en følge af "den sociale arv".

Af de rigtig mange henvendelser Anne modtog i den indledende fase, har hun udvalgt 13 med hensyntagen til aldersfordeling, kønsfordeling og geografisk beliggenhed.

 

Valg af titlen

Anne valgte titlen: "Mælkebøttebørn", fordi mælkebøttens frø, når de er modne, ved vindens hjælp flyver rundt og ved en tilfældighed lander på ønskede eller uønskede voksesteder. Strunkne står nogle mælkebøtter med deres mælkede stilke med hovederne højt løftet imod den livgivende sol, mens andre står krumme med bøjet nakke, som om al verdens byrde er blevet lagt på dem, et åg de ikke evner at kaste af sig på grund af deres grosted.

Nogle frø er heldige at lande på gode grosteder, hvor de er yndede, andre ender i haver, hvor synet af en mælkebøtte er en vederstyggelighed. For en sådan haveejer er en græsplæne fyldt med mælkebøtter en skændsel, fordi frøene bliver ført til pæne

haveejeres fine bede, hvor de ødelægger de med omtanke og omsorg fremelskede blomster, hvilket afgiver mange klagemål.

Nogle mælkebøtter går til grunde.

Andre slår rødder.

Nogle lander på stenet jord og kæmper for livet.

Andre frø ender i muldjord, hvor livet er lettere.

- så børnehjemsbørn er en slags mælkebøtter!

Forordet Til ’Mælkebøttebørn’ er skrevet af overlæge dr. med Ole Helmig !

Ole Helmig gik på pension i 1997 efter 27 års virke på Århus Kommunehospital. Efterfølgende blev han kommunallæge i Ålestrup og speciallægekonsulent for Ringkøbing Statsamt - på deltid -.

Han er medstifter af "Nordisk Selskab for Medicinsk Humor" og har været formand for "Humor og Helbred", der blandt andet donerer midler til klovne som adspredelse og underholdning på børneafdelinger på landes sygehuse.

Han er en flittig foredragsholder.

Foruden mange andre gøremål virker Ole Helmig desuden som visitator i sammen med blandt andet Anne Lützhöft for Ebeltoft Antologiforening.

 

Pressen skrev...

Er en samling både barske, rørende og hjertevarme skildringer’.

Horsens Folkeblad -15. juli 2006

 

’Ind imellem er det smertefuld læsning. Uhyggelige beretninger om grove overgreb mod børn udført af børnehjemsforstandere’.

Midtjyllands Avis – 15 juli 2006

'Mælkebøttebørn' giver ikke nogen forkromede pædagogiske svar, men den giver en god pejling af det, som hverken forskere eller pædagoger kan analysere sig frem til: Hvordan det er at være inde i et anbragt barn. Hvordan barnet har det, nå familiens intimitetssfære bliver afløst af professionelt omsorg.

Dagbladet Arbejderen - 7. oktober 2006

   

’I bogen sætter forfatteren fokus på det omsorgssvigt, som personerne har været udsat for’.

Århus Stiftstidende – 18 juli 2006

 

’Anne Lützhöft har blandt andet ville sætte fokus på den omsorgssvigt, som disse anbragte børn har været udsat for’

Lokalavisen NordÅrhus – 12.juli 2006

 

’Beretningerne er samlet af Anne Lützhöft der selv er opvokset på et børnehjem, og som med bogen tegner et barskt, men også et nuanceret billede af Danmarks institutionshistorie’.

Kristeligt Dagblad 29. juli 2006

 

’Historierne fra Anne Lützhöfts liv på to Sjællandske børnehjem får gåsehuden frem på selv en hed augustdag’.

Uge-Bladet Skanderborg 9. august 2006

 

 

’Der går en lige linie gennem alle hendes bøger. Hun går altid de små og udsattes ærinde’.

Århus Stiftstidende 4.september 2006

 

’Det er tydeligt i beretningerne, at mange børnehjemsbørn skammer sig over deres opvækst. Men her træder 13 børn frem, med fortællinger som er rystende og sørgelige, men også indeholder stor håb og livsmod’.

Socialpædagogen – nr. 18 – 8. september 2006

 

’I den nye bog ’Mælkebøttebørn’ beskriver hun hvordan børn, der er opvokset på børnehjem, mister deres barndom, når de bliver voksne’.

DR1 – Dagens Danmark – 12. september 2006

 

’Mandag den 4. september udkom bogen ’ Mælkebøttebørn’. Bogen er en samling tankevækkende beretninger fra tidligere børnehjemsbørn’.

Galten Folkeblad – 20. september 2006

 

’Bogen fortæller om 13 mælkebøttebørn. Den ene er Leon Østergård i Ribe, som også har fortalt sin historie til Jyske Vestkysten. Vi bringer den i tre afsnit’.

Jyske Vestkysten – 27. august 2006

 

’Bogen giver indirekte et historisk indblik i udviklingen af børnehjemsforsorgen fra plejemor/far ordningen til den pædagogiske foranstaltning, som vi kender i dag. Det er et gennemgående træk hos børnehjemsbørn. De håber, at nogen holder af dem’.

Kristelig Dagblad – 22. september 2006

 

’I bogen ’Mælkebøttebørn’ som netop er udkommet, sammenligner forfatteren Anne Lützhöft sig selv og andre tidligere børnehjemsbørn med den så enormt livskraftige plante’.

Hjemmet – 25. september 2006

 

’Det tager jeg som en stor ros og en ikke mindre udfordring, især da, fordi det er en anledning til at få et vist indblik i, hvordan det værste fortælles bedst muligt’. ’ Hans historie er vandvittig og rørende’.

Weekendavisen - 29. september 2006

 

’Alle bærer de rundt på en følelse af rodløshed og omsorgssvigt. Men de personer som medvirker i bogen, har imod alle odds formået at bryde sociale arv’.

Jyllandsposten – 10 september 2006

 

’Anne har villet sætte fokus på den omsorgssvigt, som anbragte børn har været udsat for’.

Lokalbladet Århus Vest – 11. oktober 2006

 

’I sina böcker berättar hon sin egen historia och andra barnhemsbarns’.

VÄXJÖBLADET – 1.september 2006

 

 ’Du skriver levende og fængende, og det er nogle stærke bøger, du har skrevet’.

Rebekka Andreasen, Journalist (DJ)

 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Mælkebøttebørn er pr. definition mønsterbrydere for, hvem det er lykkedes at ændre en negativ tilværelse, der ellers ville fastholde vedkommende i en negativ social arv. Mælkebøttebørn kan også omtales som ´Rendestensliljer´, børn som bryder op gennem asfalten og gror på trods af de barske omgivelser og opvækstvilkår.

Mennesker som mod alle odds bryder den sociale arv og skaber sig en rimelig tilværelse med uddannelse, arbejde, indkomst, familie, omgangskreds samt en oplevelse af selvværd.

Alle bærer de rundt på en følelse af omsorgssvigt, en følelse af uønskethed som følger med resten af livet.

I Danmark anbringes der årligt 14.000 børn uden for hjemmet. Et antal som har været konstant gennem mange år.

Bogen Mælkebøttebørn indeholder 13 beretninger om børn som ikke fik en opvækst i trygge omgivelser i en harmonisk familie.

13 Mælkebøttebørn som har det tilfælles, at de alle er opvokset udenfor hjemmet, med vidt forskellige oplevelser af omsorgssvigt.

Nogle Mælkebøttebørn beretter om barske oplevelser fra barndommen, andre har mere positive opvækstvilkår med i rygsækken med gode minder.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Han blev rasende og knaldede mig en på siden af hovedet, så det sang, og min trommehinde sprang. Jeg væltede ved slaget og begyndte at græde af smerte og fortvivlelse - og tissede i bukserne.

Arrigt hev Forstander Bech mig op fra gulvet, så jeg stod ret op og ned lige foran ham. Da han så mine våde sko og bukser, råbte han hånligt:

- Du er jo en tøsedreng. Tag dit fodtøj af!

Skrækslagent gjorde jeg, som han forlangte og stod nu på halvvåde strømpefødder. Han så med afsky og stærk vrede på mig og sagde:

- Nægter du?

”Ja”, svarede jeg meget stille og grådkvalt, hvorefter han langede mig én på den anden side af hovedet og sparkede mig over fødderne, så jeg faldt om på det glatte linoleumsgulv.

Jeg lå ned på alle fire. Mit øre gjorde ondt, og jeg græd så snottet løb.

Han gik hen og åbnede døren. Med et los sparkede han  mig ud af kontoret. I forgangen stod nogle af de andre drenge og betragtede mig. Til dem råbte han:

- Der kan I se, hvad der sker, når man er en tøsedreng. Se, hvor han flæber! Sådan en tøsedreng skal jeg nok få gjort et mandfolk ud af!

Preben Haslund - Godhavn  

-------------------------------------------------------------------------------------

Når jeg er gået med til at berette om mit lidet flatterende barneliv og udgive det i bogen ”Mælkebøttebørn”, har det sin begrundelse i, hvordan manglende omsorg og kærlighed i et barns første opvækstperiode og senere institutionsophold kan være medvirkende til at præge dets liv fremover. Omsorg og kærlighed er livets hovedkilde! Uden det, kan et menneske let ledes ind i forkerte livsbaner.

For mit vedkommende afstedkom det et liv levet på ydergrænserne i angst, uden selvværd - uden vilje, og med en udpræget usikkerhed uden fast tilknytning og holdepunkt i tilværelsen,

- en udtalt laden stå til samt springen over, hvor gærdet er lavest, resulterende i et uselvstændigt menneske drivene på livets store hav uden ror eller sejl og manglende styring med utallige grundstødninger til følge.

René Nielsen - Godhavn

------------------------------------------------------------------------------------ 

En ny indtægtskilde havde set dagens lys, mens jeg var i militæret.

Pornoen var blevet frigivet og mulighederne var ubegrænsede. Vi lavede liveshows, pornobiografer, pornoblade, pornofilm og meget andet. Vi ejede ”København” og blev modtaget som kongelige gæster på de bedste hoteller og de bedste spisesteder. Skulle vi i byen, hvilket vi var hver dag/nat, behøvede vi aldrig at bestille borde. Vi betalte ikke entre og selv kendte mennesker ønskede at omgås os. Vi festede i øvrigt en hel del sammen med Simon Spies.

Vore smuglerier var blevet overtaget af en flok bumser, der alle røg i spjældet. Da straffeloven blev ændret med betydelige skærpelser, havde vi for længst droppet den form for kriminalitet.

Det var herlige tider med en kæmpe overflod af alting.

Jeg boede i lange tider på Hotel Operaen, der lå bag Det Kongelige Teater. Betjeningen var fyrstelig, og alt var tilladeligt at gøre på dette pæne hotel, men det kostede selvfølgelig.

Jakob Nielsen - Himmelbjerggården

------------------------------------------------------------------------------------ 

Hvis jeg skulle flikke en sammenfatning ud af mit liv, ville det nok være alle omsorgssvigtende, som jeg har været udsat for igennem min institutionstid, jeg ville fokusere på. Lige fra afklædningsscenen på spædbørnehjemmet, via Plejemors afrejse, hvor man glemte at fortælle børnene, hvad der foregik, gennem konstitutionstiden, hvor den konstituerede leder havde mere travlt med at tage kørekort og gå til dans end sanse angsten og usikkerheden hos de berørte børn. Frem til forstanderindeskiftet, hvor forstanderinden misbrugte sin omsorgspligt ved at påtvinge mig ansvaret for hende og hendes modgang i de første år, og specielt hendes mangel på forståelse indsigt, interesse og reaktion over for den udåd en voldtægt er, samt fuldstændige ignorering af samtale, omsorg og trøst på grund af bekvemmelighed eller tankeløshed, da jeg kom forrevet hjem fra en håndboldkamp med tøjet i uorden, og hvor hendes eneste bemærkning var, at hun ikke havde tid til at tale med mig nu, men at vi kunne snakke om mine oplevelser i morgen.

Det er ikke bare svigt, det er noget sjælen gemmer og hjernen aldrig glemmer, for det ikke bare husker jeg, det ligger som meget grimme erindringer, og det er derfor, at jeg står frem, også selvom det gør ondt, for nogen MÅ stå frem, hvis ikke vi ønsker at fremtidens børn skal gennemleve et liv som mit, for

- Alle verdens børn fortjener og har krav på et ordentligt, værdigt, kærligt og omsorgsfuldt liv.

Birgith Larsen - Boeslunde Børnehjem

------------------------------------------------------------------------------------ 

Jeg kom ud i et massivt stofmisbrug og blev mor som 17-årig.

Jeg har 3 dejlige børn!  Børn som det er lykkedes mig at holde hjemme. NUL anbringelse udenfor hjemmet!

Samtidig lykkedes det mig også at få en uddannelse.

Mine børns fædre har været fraværende, ligesom min far var det

– den første i stoffer og den næste i alkohol.

Mænd der var fraværende og svigtede både børnene og mig.

Jeg har selv kæmpet med misbrug i perioder af mine børns opvækst. Noget meget genkendeligt fra min egen barndom.

Selvom myndighederne har pustet mig i nakken, er det lykkedes mig gennem kamp, indsigt, vilje, stædighed og masser af kærlighed til mine børn at afværge og undgå, at også mine børn skulle opvokse på diverse institutioner

- og det er jeg stolt af!

Det har været en sej kamp, og til tider en næsten urimelig kamp mod dæmoner og fortidens spøgelser.

Kampen for at bryde den negative sociale arv.

Hanne Fureby - Skjern Børnehjem

------------------------------------------------------------------------------------ 

Da jeg skulle forlade hjemmet, var det bare ud og klar dig selv. Det gjorde meget ondt, fordi det jo var ”min familie”, jeg skulle forlade. Jeg følte mig svigtet, forladt og meget alene, fordi jeg igen mistede en familie.

Ind imellem savner jeg stadig hjemmet, pædagogerne og mine institutionssøskende, selvom jeg inderst inde ved, at jeg ikke har noget at gøre på hjemmet mere,

- men det gør ondt i sjælen, når man bare bliver ”kasseret”. Samme følelse får jeg, hvis jeg kommer et smut forbi, og ingen rigtig modtagelse får, så mister jeg lysten til at komme igen, selvom savnet bliver siddende.

Egentligt tror jeg, at jeg altid vil være en lille pige indeni, som er meget ulykkelig, fordi jeg har mistet noget, som jeg aldrig kan få igen

- nemlig min barndom.

Lise Lynge  

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Startside.