Anne Lützhöft - forfatter

Forfatter

Børnehjemsunge

Hjerneblødning

Tømrer- og snedkerværkstedet fra Borre - Møn. Genopført på Nationalmuseet - Frilandsmuseets Andelsby - indviet den 19. august 2005.

Værkstedet har siden 1894 været i familien Lützhöft eje. Fra et traditionelt karetmagerværksted blev virksomheden i begyndelsen af 1900-tallet udvidet til at omfatte et maskindrevet snedkerværksted, savskæreri og tømmerlager. Den sidste snedkermester standsede maskinerne i 1981.

Værkstedet er nedtaget, opmålt og genopført på Frilandsmuseets Andelsby med velvillig støtte fra Tømmerhandlers Johannes Fogs Fond.

Den 19. august 2005 inviterede Nationalmuseet på godt gammeldags smørrebrød, øl og vin. Værkstedets maskiner blev betjent af Frilandsmuseets egne håndværkere. På denne måde blev man indviet i godt håndværk, som det blev udført for 100 år siden.

Se TV2 Øst udsendelse fra åbningen: www.tv2regionerne.dk/reg2005/?Id=253873&r=3

Karetmagerværkstedet i Borre, anno 1910... Personerne på billedet er:

Jørgen Lyshøft - står som nr. 2 fra højre. Hans hustru, Hansine Elisabeth Lyshøft - født Enevoldsen - står i døren. Sønnen Ejner står yderst til højre. De to i midten er 2 svende, hvoraf den ene hed Leo Nielsen.

Min oldefar: Jørgen Lyshøft (Lützhöft) startede karetmagerværkstedet op. Han efterfulgtes af sin søn Ejner, der igen blev efterfulgt af sin søn Frede.....Ejner var bror til min mormor: Johanne Lützhøft.

Det store flotte anlæg fremtræder i dag på Frilandsmuseet med privatbolig, karetmagerværksted, maskindreven snedkerværksted og garage. Det er som at træde næsten 100 år tilbage i tiden til en hverdag med mange børn i den tæt møblerede bolig. Til ansatte svende og lærlinge var der værelser på 1. sal over værkstederne.

Karetmager-tømrer-og snedkerværkstedet har været i familien Lützhöft eje siden min oldefar Jørgen Lützhöft overtog værkstedet i 1894. Tre generationer af familien Lützhöft arbejde i værkstedet indtil det i 1981 blev lukket ned. Min oldefar brugte mange penge og kræfter på at modernisere værkstederne med remtræk til høvlebænke, plankehøvle og en stor maskindreven tømmersav. Træværksstedet et et godt eksempel på den industrielle udvikling, der i 1800- og 1900 tallet skete med træfagene. I værkstedet blev der fremstillet vogne, skåret bygningstømmer, lavet møbler, trillebøre og sågar gyngeheste - alt hvad den lokale befolkning havde brug for. I bilismens barndom fremstillede man også trækkarosserier til biler. Værkstedet og dets maskiner fremstår i dag - som for 100 år siden - som nye.

Privatboligen er tilbageført til dets udsende, som det tog sig ud omkring 1920erne og viser den glidende overgang mellem klunketidens indretning med mange nips, sving og gesvejsninger, klunker og kvaster m.m. til en meget ydmyg og folkelig udgave af tyvernes "art deco" med symmetriske og geometriske linier og mønstre. Frilandsmuseet har gravet i de mange lag tapet i stuen og har rekonstrueret tapetet - fra dengang ud fra små lapper, som man fandt i de mange lag tapet.

Karetmagerværkstedet i Borre på Møn - foto 1895.

Læs mere på Frilandsmuseets hjemmeside: www.natmus.dk/sw20949.asp Se også: www.natmus.dk/sw6111.asp

Træværksted fra Borre

Besøg Frilandsmuseets andelsby

Industrien på landet

I Frilandsmuseets andelsby kan man gå indenfor i værkstedet fra Borre på Møn. Værkstedet er et godt eksempel på den industrielle udvikling, der i løbet af 1800- og 1900-tallet skete med træfagene. Værkstedets kunder var lokale beboere og landmænd, som især efterspurgte vogne og billigt bygningsmateriale og trævarer til nybyggeri, udvidelser og reparationer.

Alt i træ

Omkring år 1900 købte den fremsynede karetmager Jørgen Lyshøft en stor bloksav til værkstedet. Dermed var det muligt at skære store længder træ op til bygningstømmer. Lyshøft investerede også i remtrukne drejebænke, store maskinhøvle og afrettere. På hans værksted lavede man alt - fra trillebøre og gyngeheste til vogne og trækarosserier til biler i bilismens barndom.

Jeg påtog mig - efter aftale med Nationalmuseet - at samle familien Lützhöft i forbindelse med indvielsen på Frilandsmuseet. Familien blev bl.a efterlyst via artikler i dagpressen samt over Internettet. Det lykkedes at samle ca. 50 "Lutzhöft'er". De fleste kom fra Danmark, men også Norge og Sverige var flot repræsenteret.