Jeg kom til verden den 11. april 1951. 8 dage gammel blev jeg fjernet fra min familie og overført til institutionslivet.
Mine første år, tilbragte jeg på et spædbørnehjem ved Næstved.
Da jeg var 2 år gammel, blev jeg overført til Boeslunde Børnehjem ved Skælskør, hvor jeg boede indtil mit 15'te år
- på det tidspunkt, var jeg i børnehjemssammenhæng blevet "voksen", og kunne og skulle klare mig selv.

Jeg var blevet født ind i en familie, som ikke ønskede mig, og derfor heller ikke evnede at holde af mig.
Egentligt havde jeg en god barndom, med masser af "søskende" og voksne omkring mig ...
- det var bare ærgerligt, at de at de ikke var en del af min rigtige familie, for så havde jeg fået opfyldt andet og mere end de rent basale behov, som f.eks. kost og pleje.

Som 18-årig flygtede jeg fra Slagelse til Jylland, efter at have tilbragt et par år i et voldeligt forhold.
Mellem jyder modnedes mit indre, og dette blev indledningen til et nyere og værdigere liv.

På Nørgaards Højskole i Hadsten mødte jeg min Børge.
Hver for sig, og i forskellig retning, har vi uddannet os til livets opgave.
Sammen har vi 3 sønner - og et godt liv.

Jeg er uddannet som folkeskolelærer fra Marselisborg Seminarium. En uddannelse, som jeg desværre ikke fik muligheden for at praktisere i, da jeg den 19. januar 1983 blev ramt af en hjerneblødning (aneurysmeblødning - sprængt blodkar).
Af samme årsag, søgte, og fik jeg bevilget invalidepension.

I dag bor jeg i Skovby ved Galten, hvor jeg og min lille familie har boet siden 1984.
Sommertiden tilbringes i familiens sommerhus på Djursland.

Som barn havde jeg to fremtidsdrømme. Jeg ville være lærer og/eller forfatter, jeg var heldig
... jeg fik begge drømme opfyldt.

At spille på harmonika, har min store interesse. Jeg er selvlært, og bruger megen tid på at lave becifringer og tegne noder for begyndere (mig selv). Jeg læser meget og gerne ... specielt historiske bøger. Dog har Agatha Christie med sine matematisk komponerede krimier sneget sig ind i min interesseverden. Der udover skriver jeg bøger og lange breve. Jeg maler også en del, hvor fascinationen ligger ved pastelmaleriets finurligheder - men, uanset hvad jeg foretager mig, så glemmer jeg aldrig at hygge, både om mig selv, men specielt om min familie!

Anne Lützhöft – et liv i modgang og medgang.

Anne. 31 år.

Lykkelig gift på niende år. Mor til 3 drenge. Den ældste 7 år. Den mellemste 4 år. Den yngste 1½ år. Lærerstuderende på tredje år.

Hjerneblødning

Aneurisme. Bristet blodkar. Uden vågen bevidsthed. Operation nødvendig. Udsigt til helbredelse: tvivlsom.

Et barn fødes

Anne kom til verden på Næstved sygehus i 1951, født til et liv i modgang.

Moderen kendes, faderen ukendt.

Der har været flere bud på en far. En fransk kammertjener ansat på Klintholm Gods er et godt bud på en fader. Annes mor arbejdede på Godset, dengang i begyndelsen af 1950érne. Det kan også have været en anden person med tilknytning til Klintholm... Sjovt nok modtog Annes mor et månedligt bidrag fra Godset frem til sin død, derudover blev hun inviteret til runde fødselsdage på godset. Indbydelser hvor ”Klintekongen” underskrev sig med sit kælenavn, noget som kun de nærmeste blev forundt... Denne særbehandling kan skyldes, at Annes morfar var ansat på godset igennem 60 år. Han startede som svinedreng og endte som regnskabsfører.

Sandheden om faderens rette identitet ligger begravet på Borre Kirkegård sammen med Annes mor.

Overgivet til Børneforsorgen.

Kun 8 dage gammel bliver Anne overgivet til Børneforsorgens varetægt.

Annes mor er nervesvækket og bliver frataget retten til at være forælder, eller blev Anne fjernet i en falsk hensynstagen til faderen!

De to første år er Anne anbragt på et spædbørnehjem ved Næstved.

De næste 14 år tilbragte Anne på Boeslunde Børnehjem ved Skælskør.

På egne ben i Slagelse

Når et barn forlader Børneforsorgen og ikke har en familie at støtte sig til, kan barnet se frem til en ensom tilværelse, derfor søger barnet bekendtskaber, der ikke altid er hensigtsmæssige.

Anne finder sig en fyr, som er 10 år ældre end hende selv. Umiddelbart en sød fyr... men snart viser han sit sande jeg. Forholdet udvikler sig voldeligt og Anne må flygte til Jylland.

Skjult ophold i Vestjylland

Anne får ved mellemkomst af forstanderinden på Boeslunde Børnehjem et værelse hos dennes bror i Vestjylland. Adressen holdes hemmeligt af frygt for den voldelige ekskæreste i Slagelse. Senere viser det sig, at fyrens voldelige gerninger forårsagede brud på hendes rygsøjle, frembragt af spark.

Livet går videre

Efter et par år i det vestjyske tager Anne på Nørgaards højskole i Hadsten. På skolen er det muligt af tage eksamen med sigte på HF. Anne får såvel eksamen samt en kæreste på højskolen. Straks efter højskoleopholdet flytter hun og kæresten til Århus.

Et mål forfølges

En gammel drøm for Anne er at få en uddannelse som lærer. Hun tager HF i Århus, men får også tid til at indgå ægteskab med kæresten.

I halvfjerdserne er det svært at komme ind på lærerseminarierne. Anne søger derfor ind på matematikstudiet på Århus Universitet, hvor hun studerer et par år. Senere tager hun HA på Handelshøjskolen i Århus, hvorefter en plads på drømmeuddannelsen bliver en realitet.

Anne optages på Marselisborg Seminarium, der er et meget efterspurgt seminarium!

Alt imens der studeres flittigt, bliver der også tid til at stifte familie.

På vej mod drømmeuddannelsen

18. Januar 1983 havde Anne forberedt sig godt til dagens eksamen i samfundsfag. Sygeeksamen. Humøret var højt den morgen i familien.

Manden var kørt af sted med drengene, som skulle afleveres i henholdsvis vuggestue og børnehave, da hun uden varsel blev ramt af en aneurysmeblødning -sprængt blodkar i hjernen.

En tilstand

”Det var mit livs skønneste morgen. Jeg befandt mig i en tilstand af total eufori. En sådan følelse af abnormt velbefindende havde jeg aldrig tidligere været udsat for, jeg var ikke i stand til at forholde mig rolig i fem sekunder ad gangen, men formelig svævede rundt i lejligheden.

Det var som at være fyldt med helium.

Denne sygelige tilstand af velvære blev da også brat afbrudt af en eksplosion, som synes at komme indefra. Det sortnede for mine øjne, og jeg lukkede dem, en vældig brusen steg op imod mig. Jeg mærkede, hvordan jeg sank ned i et stille, blødt mørke, hvor denne brusen døde hen, og jeg var ikke i stand til at stritte imod. Jeg kom tilbage til bruset. Jeg var klar over, at denne brusen var inde i mig selv”.

Uddrag fra bogen ”På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning” af Anne Lützhöft, udgivet på forlaget Aschehoug 1997. Genudgivet/omskrevet i 2001 på forlaget mellemgaard ApS. Er også udgivet som lydbånd og lydbog, så blinde og svagtseende kan få glæde af bogen.

Fik sin lærereksamen

Anne genoptog studierne på Seminariet efter 4-5 års pause. Først måtte hun dog genoptræne såvel tale som evnen til at kunne læse og skrive, evner hun mistede ved hjerneblødningen. Anne var stædig, et liv uden at kunne læse og skrive, var for Anne ikke noget rigtigt liv. Anne optrænede sig selv - Og lærereksamen fik hun også.

Søger pension

Anne måtte erkende, at helbredet ikke rakte. Hun forsøgte at fungere som underviser, men måtte opgive. Der var for mange følgevirkninger efter hjerneblødningen: Koncentrationsbesvær, reduceret synsvinkel, kronisk hovedpine, træthed, støjfølsomhed, m.m.

Anne skriver

Anne følte, at hun måtte berette for sine tre drenge, hvad der hændte, da deres tilværelse blev vendt på hovedet. Beretningen blev skrevet. Annes mand læste det skrevne, og overtalte hende til at sende det til et forlag, idet han fandt, at beretningen var så velskrevet og af almen interesse, at den burde komme ud til en større offentlighed.

Manuskript sendes til forlag

Anne var til genoptræning på neurologisk center i Hammel, da hun blev ringet op af Forlaget Aschehoug. Manuskriptet var blevet afsendt nytårsdag1997, og allerede dagen efter fik hun den glædelige nyhed, at hendes manuskript var antaget.

”På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning”

Sideløbende med sine erindringer om en god og tryg opvækst på børnehjemmet, beretter Anne om sit langvarige hospitalsophold efter sin hjerneblødning, om det at miste evnen til at tale, læse og skrive, om den lange genoptræning og om at leve med et hukommelsestab og nedsat førlighed. Bogen udkom på Aschehoug forlag i 1997 og fik meget flotte anmeldelser.

Det var bestemt “godt gået”, at en ”hjerneblødning” kunne skrive en bog.

Flere bøger på vej

Anne havde fået skrivekløe, og hurtigt efter fulgte fire samlinger af grukdigte. ”Noget af noget”, ”Sjov for alvor”, Alt til trods” samt ”Tænk en tanke”. Alle udkom på Forlaget mellemgaard ApS.

”Lad håbet komme indenfor”

Udkom i august 2003. Bogen følger hovedpersonen Ariannes opvækst i børneforsorgens varetægt, hvor omsorgsvigt er den røde tråd... men handler også om barnets tro på livet på godt og ondt.